

Privat børnepasning er en privat ordning, hvor kommunen godkender både børnepasseren og hjemmet.
Kommunen yder tilskud til forældrene til børnepasning, dette udgør 75 % af prisen for den dokumenterede udgift til pasning.
Tilskuddet kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, eller hvis barnet allerede er optaget.
Det er ikke muligt at søge hel eller delvis økonomisk friplads.
Når I som forældre vælger privat børnepasning, har I mulighed for at vælge præcis den børnepasser, der passer bedst til jer og jeres behov

Priser – Tilskud
Det koster i 2022 i alt pr. måned:
Pladsen her koster 8150,- kommunen giver tilskud på 5898,-
I alt egenbetaling for en fuldtidsplads ( 48 timer ) 2252 ,-
Timer Vores pris Tilskud Egenbetaling
48 timer 8150- 5898- 2252,-
Privat dagpleje
På grund af efterspørgsel opfordrer vi til, at I skriver jeres barn op i god tid for at være sikker på en plads - det er muligt allerede i graviditeten ;-)
Der er en ledig plads i 2022 !


Godkendelse som privat passer
Vi (og vores hjem) er godkendt af Aabenraa Kommune til at passe op til 10 børn.
Når I som forældre vælger en privat passer, har I muligheden for at vælge netop den person, der passer til jer og jeres behov.
Uden tilfredse forældre har vi intet arbejde - derfor har I også stor medindflydelse på jeres barns hverdag her.

Barnets udvikling
Kommunen kommer på besøg mindst 5 gange årligt og tjekker om børnene trives og om vores faciliteter lever op til deres krav til sikkerhed
Vi laver også trivselsskemaer til kommunen hvert halve år på hvert barn og tilbyder forældrene 2 ½ års-samtale (forberedelse til børnehave) så der er hele tiden fokus på børnenes trivsel og udvikling.
Får barnet brug for hjælp fra en fysioterapeut, talepædagog eller fra PPR er det selvfølgelig også muligt og vi samarbejder gerne med denne for at hjælpe barnet bedst muligt på vej.

Åbningstider
Vores åbningstid er pt. mandag til torsdag: 6:00-16:45, fredag 6:00-16:00
Ferie
Følgende ferie ligger fast i 2021
Alle alm. helligdage
Påskeferie ( mellem palmesøndag og skærtorsdag)
Kr. Himmelfart :13-14 maj
Sommerferie uge 29-30-31 ( fra og med fredag 16 juli - til og med fredag 6 august)
Efterårsferie i uge 42
Juleferie mellem jul og nytår
Praktiske ting
Vi sørger for alt det praktiske som barnevogne, godkendte seler, dyner, puder og autostole til min bil.
Bleer, skiftetøj og passende overtøj til årstiden medbringer I selv. Hvert barn har sine egne knager til tøj og skabsplads til tøj og bleer.